Så er møderne med Uggerly el, HTH og det endelige materialevalg afsluttet ved Huscompagniet. Vi har udelukkende oplevet servicemindede medarbejdere og følt os rigtig velkommen.
Uggerly el fremsendte før mødet et sæt tegninger pr. mail med forslag til hvor det el der er inkluderet i entreprisen skulle placeres. Vi brugte en del af vores aftener inden mødet på at vende disse tegninger flytte lampesteder, stikkontakter og lave notater med hvilke ændringer vi ønskede og hvad vi ville have med af ekstra materiale. En af de ekstra valg var at få ført ledninger ud således vi selv har mulighed for at videreføre spots udvendigt, idet at vi selv kan gøre det sparede vi en del penge. Huscompagniet Aalborg bruger også Uggerly el som leverandør af hårdehvidevarer vi har som udgangspunkt valgt at det ikke skal være en del af entreprisen bortset fra kogeplade, ovn og emhætte, disse tilvalg skyldes at skulle der ske fejl under montering så får vi en ny og hæfter ikke selv, emhætten blev tilvalg fordi vi har valgt at have skrå lofter i køkkenet og skorstenen skal tilpasses ( vi blev opmærksom på at en skorsten til det høje skrå loft er et tilvalg til emhætten merprisen var ca. 3500 til den vi har valgt). Inden vi gik fra mødet blev der lavet en grov beregning af prisen, og samlet set overholdte vi stort set vores afsatte budget (vi havde sat 30 t.kr. ekstra af i entreprisen).
Besøget ved HTH var nok det vi var mest spændte på. Huscompagniet har i forvejen sendt et overblik over husets tegninger til HTH i Aarhus og ud fra denne har de lavet en standard tegning som man tager udgangspunkt i under mødet. Vær opmærksom på at man ved mødet IKKE får en pris på de valg man træffer det kommer først efter et par dage sammen med nye tegninger, da vi fik vores pris var vi 25 t.kr. over budget og vi valgte derfor et ekstra møde med vores rådgiver ved HTH hvor vi lavede små mere eller mindre usynlige ændringer på vores køkken og dermed kom tættere på vores budget. Blandt andet ændrede vi farven på vores bordplader på badeværelserne fra en mørk granit til deres standard (som i øvrigt ligner den vi valgte rigtig meget) og sparede samlet 5.000 kr. bare på det. Så med mindre i har uanede midler så tænk jer om når i tegner. Anden gang havde han tegningerne så der beregnede han prisændringerne til mødet, så vi gik lettede og lykkelige derfra den dag med ro i maven.
Materialevalget ved Huscompagniet var den lette del idet vi flere gange har vandret rundt i deres skønne showroom i Aalborg og med hjælp fra vores rådgiver kom vi godt igennem. Man overvejer sten, fliser, farver, døre, vinduer, fuger, tag, riste, vandhaner m.m. Der bliver taget udgangspunkt i entreprisen så man er sikker på at komme igennem det hele. Derudover gennemgår man tegningen og sikrer at alt er som man har valgt, vores rådgiver var god og kom med forslag så vi fik ændret placeringen af eltavlen og dermed mulighed for et større vindue i vores bryggers. Vores valg af mursten er light coal 2.1.36 fra Helligsø teglværk, ifølge deres referenceliste var der kun bygget et hus med denne sten og det lå i Hornslet, så efter mødet tog vi bilen fra Aalborg til Hornslet for at sikre at valget nu var det rigtige.. men men.. hvor blev vi skuffede.. for vi kom til et hus hvor de indvendige vægge kun var rejst og derfor ingen mursten, men efter en god snak har vi valgt at selvom vi kun kan se den på prøver så er det alligevel den sten vi vælger, så nu er vi bare rigtig spændte på at se om vi har valgt rigtig.